Kundebesøg: Nye gardiner til udestue
Er lysindfaldet for skarpt i din udestue? Dét hører vores gardineksperter ofte.
Når du indretter en udestue, er valget af gardiner en vigtig faktor for både komfort og æstetik. Udestuer er ofte præget af store glaspartier, som lukker masser af lys ind – en kvalitet, der gør rummet lyst og indbydende. Men det store lysindfald kan også skabe udfordringer. Om sommeren kan det føre til overophedning, hvor temperaturen bliver ubehagelig høj, mens det om vinteren kan føles køligt og trække. Derfor er gardiner ikke kun et spørgsmål om design, men også om at skabe et behageligt indeklima året rundt.
I dette blogindlæg fortæller vi om et besøg hos en kunde, som ønskede nye gardiner til deres udestue. Derudover kommer vi nærmere ind på, hvorfor plisségardiner var det oplagte gardinvalg.
Kunden valgte plisségardiner til udestuen
Mange udestuer har tendens til at blive meget varme i sommerhalvåret. Med UNIG plisségardiner er du sikret en effektiv, enkel og elegant solafskærmning, som giver en mere behagelig temperatur til udestuen.
Vores kunde valgte offwhite plisségardiner, der skærmer godt og stadig giver et let og lyst look i udestuen. De blev lavet på specialmål, så de passede perfekt til vinduesrammen, og de betjenes ved at trække i bundskinnen. Billederne er fra besøget hos kunden.
Vi opdatere vores sortiment løbende, så det er ikke sikkert at man stadig kan købe det specifikke produkt, som denne kunde valgte.
Dobbeltlags plisségardiner med isolerende effekt
Dobbeltlags plisségardiner er en af de mest effektive løsninger, når du ønsker gardiner til udestuen. Med et dobbeltlags plisségardin får du en gardintype, der ikke kun regulerer lyset, men også har markante isolerende egenskaber. Den særlige bikubeformede struktur i gardinet danner små luftlommer, som fungerer som en naturlig barriere mod både varme og kulde.
Derudover er dobbeltlags plisségardiner meget fleksible i brug. De kan fås med up and down-funktion, så du frit kan vælge, hvor meget indkig eller udsyn du vil have, uden at gå på kompromis med afskærmningen. På den måde kombinerer du funktionalitet, komfort og æstetik i én løsning, der er skræddersyet til udestuens særlige behov.
Andre gardinløsninger til udestuen
Selvom plisségardiner er et populært gardinvalg til udestuer, findes der også flere andre gardinløsninger, der kan skabe både funktionalitet og stemning.
Stofgardiner er oplagte, hvis du ønsker en hyggelig og blød atmosfære. De kan trækkes helt fra, så du bevarer udsigten og dagslyset, eller lukkes til for at dæmpe solens stråler og skabe privatliv. Stofgardiner fås i mange farver og materialer, så du nemt kan tilpasse dem til udestuens indretning.
Lamelgardiner er en anden fleksibel løsning, især velegnet til store glaspartier. De lodrette lameller kan drejes, så du præcist kan styre, hvor meget lys og indkig du ønsker. Det gør dem ideelle, hvis din udestue både skal fungere som opholdsrum i dagtimerne og som hyggeligt samlingspunkt om aftenen.
Rullegardiner er en tredje mulighed, som med deres enkle udtryk giver en stilren og praktisk løsning. Rullegardiner kan leveres både som transparente, der filtrerer lyset blødt, og som mørklæggende, der effektivt stopper solens stråler. Dermed kan du vælge den løsning, der passer bedst til din udestues funktion og dine behov for lysstyring.
Bestil online eller book en gratis gardinbus
Køb nye gardiner til dine udestue hos UNIG! Vi har over 20 års erfaring indenfor gardiner, og vi er sikre på at vi kan levere den helt rigtig løsning til dig.
Hos UNIG kan du både bestille gardiner online, eller bestille et gratis og uforpligtende besøg af en gardinbus. Vi producerer altid dine gardiner efter mål, så de passer perfekt til dine vinduer.