Skab hygge med gardiner

 

Stofgardiner kan skabe en hyggelig stemning i alle hjem, uanset om du er til de kraftige- eller gennemsigtige stofgardiner. Foldegardiner er også et populært gardinvalg blandt mange, særligt hvis man har et mindre vindue.

 

I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvordan du kan bruge gardiner til at skabe en sammenhængende og charmerende stemning i dit hjem.

Stofgardiner indbyder til hygge og varme


Stofgardiner er en af de mest stemningsskabende gardintyper, du kan vælge til hjemmet. De bløde tekstiler tilføjer varme og giver rummet en indbydende atmosfære, som er svær at opnå med andre gardinløsninger.

 

Med stofgardiner kan du nemt tilpasse stilen efter din indretning. Fra tunge, mørke stoffer, der skaber en luksuriøs og dæmpet stemning, til lette, lyse metervarer, som giver et luftigt og nordisk udtryk.

 

Udover hyggefaktoren har stofgardiner også praktiske fordele: De kan dæmpe akustikken i et rum, så det føles mere behageligt at opholde sig i. Særligt i stue og soveværelse er stofgardiner et populært valg, fordi de kombinerer funktionalitet med æstetik og bidrager til en afslappet atmosfære, hvor man har lyst til at trække sig tilbage.

Foldegardiner til en charmerende indretning

 

Foldegardiner er et godt gardinvalg, hvis du ønsker at skabe hygge med gardiner, men samtidig foretrækker et mere enkelt og minimalistisk udtryk end klassiske stofgardiner. De består af stof, der foldes pænt sammen, når gardinet trækkes op, og giver derfor et roligt og ensartet udtryk i vinduet.

 

Med foldegardiner kan du vælge mellem mange forskellige stoftyper, fra transparente til mørklæggende, hvilket gør dem velegnede både i køkken, stue og soveværelse. De fungerer rigtig godt i mindre rum, hvor man gerne vil have hygge uden at bruge tunge gardiner, der kan virke dominerende.

 

Samtidig giver foldegardiner mulighed for at lege med farver og mønstre, så du kan sætte dit eget personlige præg på indretningen. De er både funktionelle og dekorative, og en oplagt løsning, hvis du ønsker at kombinere hygge med et rent og moderne udtryk.

Hygge og fleksibilitet med dobbelt gardiner

 

Vil du skabe ekstra hygge og samtidig få fleksibilitet i din gardinløsning? Så er dobbelt gardiner et oplagt valg. Ved at kombinere to forskellige gardiner i samme vindue kan du få det bedste fra begge verdener.

 

Mange vælger et let, gennemsigtig stofgardin inderst, som giver privatliv og filtrerer dagslyset blidt, kombineret med et tungere stofgardin yderst, der kan trækkes for om aftenen eller når man ønsker mere privatliv.

 

Denne kombination giver både et indbydende og lag-på-lag look, der tilfører dybde og hygge til rummet, og samtidig en praktisk løsning, hvor du kan regulere lys og stemning efter behov. Dobbelt gardiner fungerer særligt godt i stuer og soveværelser, hvor man gerne vil skabe et varmt og fleksibelt miljø.

 

Du kan også kombinere andre gardintyper med hinanden, f.eks. er plisségardiner/rullegardiner og stofgardiner en populær kombination. Særligt hvis man ønsker et tyndt stofgardin, men gerne vil have et gardin med mørklægning eller isolerende egenskaber.

Køb gardiner online eller book en UNIG gardinbus

 

Køb dine nye gardiner efter mål fra UNIG! Vi har over 20 års erfaring med salg af gardiner, og vi står også klar til at hjælpe dig med at finde den rigtige gardinløsning.

 

Hos os kan du både bestille gardiner i vores webshop, eller vælge at bestille en gratis gardinbus og få yderligere rådgivning. 

 

 

Stofgardiner gav stemning og hygge hos Natasha Natasha Rasmussen (@natasharasmussen_) bor på Fyn med sin mand og deres to piger i et 50’er hus, som familien købte i 2016 og nu næsten har totalrenoveret. Her har de bevaret og fremhævet husets oprindelige detaljer med synlige bjælker og skabt en rød tråd gennem rummene med varme fra både bjælker og trægulv. Hjemmet er indrettet med designobjekter, genbrugsfund og finurlige sager, der tilsammen skaber en hyggelig atmosfære. Læs mere
Slip for skruer med gardiner uden at bore At sætte gardiner op behøver ikke betyde huller i væggen og besværligt værktøj. Det er blevet meget populært at vælge gardiner som kan monteres uden at bore - særligt i lejeboliger. Læs mere her. Læs mere
Gardiner tilføjede varme i indretningen hos Trine Rødsgaard Influencer Trine Rødsgaard (@trineroed) inspirerer sine følgere med tips og idéer til hverdagens små projekter – fra rengøring og madlavning til budgetvenlig indretning. Hendes hjem er præget af tidløse løsninger og rolige farver, hvor funktion og æstetik går hånd i hånd. Læs mere
Plisségardiner i lys farve
Lamelgardiner med kæder
Sort velourgardin